Hvorfor fejrer vi påsken? Få opskrifter, tips og alt du behøver til dit påskebord
Forårets milde vejr bringer et væld af friske, farverige grøntsager til spisekammeret - fra sprøde asparges og grønne agurker til syrlige rabarber, rødbedeskud, radiser og spæde gulerødder. Det pibler op af jorden med dejlige urter, der tilfører en skøn smag i køkkenet og sætter prikken over i'et på de skønne forårsretter og ikke mindst på årets påskefrokost.
Påsken falder hvert år forskelligt, og hvornår vi fejrer dens mange helligdage, er mere kompliceret end som så. Den vanskelige udregning husker du måske bedst ud fra devisen, at påskedag falder første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Dagen hvor Jesu ifølge fortællingerne genopstod efter sin korsfæstelse langfredag.
Traditionelt er påsken kristendommens vigtigste højtid, hvor Jesu død og opstandelse mindes, men er for mange også blevet indikationen på påskeharen, påskeæg, gækkebreve og ikke mindst påskefrokosten. Påskemiddagen er en kærkommen lejlighed til at bringe familie og venner sammen om det kolde frokostbord og byde foråret velkommen med skønne retter af sæsonens bedste råvarer. Påsken skaber altså ikke kun associationer til religion og tro, men lige såvel til traditioner, foråret og de gode stunder med vores kære og nærmeste.
Hvad serverer man til påskefrokosten?
Opskrifter på forskellige typer sild
Fås i Meyers Bageri fra d. 14. marts
Årets påskeæg fra Meyers
Perfekte til både æggejagt i haven, som en sød dessert efter årets påskefrokost - eller bare på siden af din yndlingskaffe.
Påskeæg med mørk chokolade, pistacie og citron:
Saftigt marcipanæg smagt til med letristede pistacienødder og confiteret citronskal. Overtrukket af en frugtig mørk 64% chokolade fra Summerbird.
Påskeæg med mælkechokolade, hasselnødder og nougat:
Saftigt marcipanæg smagt til med ristede hasselnødder og nougat i midten. Overtrukket af mælkechokolade fra Summerbird.
Påskeæg af ren rå marcipan og mørk chokolade:
Saftigt marcipanæg overtrukket af frugtig mørk 64% chokolade fra Summerbird.
Prisen er 34 kr. per stk. og 190 kr. for 6 stk.
Opskrifter på retter til påskebordet
Lam på tre forskellige måder
Lammekølle med grøn hvedeotto
Mørt lammekød med sprød urteskorpe, serveret med en cremet, grøn hvedeotto og en frisk salat.
Lam med perlebyg, strandurter og spidskål
Nordens svar på risotto, en kornotto – her på byg, lammebov og masser af forårsurter. En ret, hvor du har mulighed for at skyde hele arsenalet af vilde urter af. Urter og skud er suppleret med spidskål for at give retten et knasende bid.
Sammen med masser af løg og knuste kartofler med ramsløg og grov sennep udgør rullestegen af lammebryst et skønt måltid, som kan være et dejlig alternativ til påskelammet. En dejlig ret at servere for gæster i den særlige påsketid.
Laks på tre forskellige måder
RIMSALTET LAKS MED RØDBEDE TATAR
Med rimning fremhæver salt, sukker og krydderier den gode smag i fisken og giver en lækker, fast konsistens. Det er en uhyre delikat måde at spise god fisk på. Men husk, at du skal forberede det mindst et døgn i forvejen - og helst to.
RÅ LAKS MED LIME, PEBERROD OG LØGKARSE
I denne ret laver limesaften nærmest et syreangreb på fisken, der, udover at give smag, også ændrer fiskekødets struktur og farve. En koldkogning kan man kalde det – det er den evne, der udnyttes i det sydamerikanske cheviche. Men her skal du stoppe, mens laksen stadig har noget af sin råhed i behold.
Lakserilette er en lækker og nem ret, som passer perfekt til påskebordet, enten som hovedelementet eller som tilbehør, hvor den med garanti vil være et hit.
Opskrifter til de grønne indslag
Kan I ikke nå at bage et rugbrød selv, eller skulle I medbringe lige netop det til påskefrokosten, er der hjælp at hente. Til jer, som ikke bor nær et af vores bagerier i København, kan I i stedet slå vejen forbi én af Q8's tankstationer, hvor der venter friske rugbrød.
Vores rugbrød hos Q8 er fyldt med kerner og tilsat maltsirup. Rugbrødet er dejlig saftigt og syrligt. Det er koldhævet natten over og bagt på en rugsurdej, så den komplekse smag kan få lov til at udvikle sig.
Opskrifter på rabarberdesserter
Snaps med smag
Her får du opskriften på den klassiske slåen snaps. Slåen danner op til 2 meter høje krat i skovbryn og hegn, på tørre overdrev og strandvolde, hvor jorden er kalkrig. Buskene er rigt forgrenede og tæt besat med spidse torne. I april-maj dækkes buskene med små hvide blomster, senere kommer de 2-4 centimeter lange, fint savtakkede blade, og sidst på sommeren kommer de små kuglerunde og blåduggede frugter, der modner i løbet af oktober. Pluk slåen, når de er modne omkring oktober og november, og kom dem i fryseren for at mildne den beske smag.
Påskefrokost ud af huset fra Meyers
Vejret begynder at klare op og blomsterløg kommer til live – foråret er over os og påsken er på vej. For mange familier betyder det begyndelsen på en række hyggelige traditioner såsom at dekorere huset med påskepynt, klippe gækkebreve og gemme påskeæg. Påskeferien kan hurtigt gå med disse aktiviteter, og der skal selvfølgelig også være tid til at afholde påskefrokosten 2025.
Det siges, at julen varer lige til påske. Dermed er påsken bestemt det tidspunkt på året, hvor vi trænger til at lade foråret komme inden døre, dække bordet med påskeliljer og nyde smagen af forårets spæde grøntsager. Du spørger måske med længsel i stemmen: ”Hvornår er det påske?”, hvilket vi godt kan forstå. I 2025 falder påsken i april, nærmere bestemt er påskedag i år søndag d. 20. april. Påsken falder forskelligt fra år til år, da påskedag altid falder første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgnet. Af samme grund skifter datoen for fastelavn, Kristi himmelfart og pinse også fra år til år.
Nu, hvor det er på plads, hvornår du skal invitere gæster til påskefrokost, så er det også nødvendigt at vide, hvorfor vi holder påske. Den kristne påske er baseret på den jødiske påskefejring, hvor den jødiske udvandring fra Egypten mindes ved blandt andet at spise et fælles påskemåltid bestående af et ofret lam, usyrede brød og bitre urter. Der er blandt andet herfra, at mange af os i dag mener, at lam hører sig til på en påskefrokostmenu. Den kristne påske adskiller sig fra den jødiske påske ved at se Jesu død og opstandelse som tegn på Guds frelse. Palmesøndag, skærtorsdag, langfredag og påskedag er helligdagene i påsken, som de fleste har styr på og ofte også en af de dage, hvor påsketraditioner holdes i hævd, og der inviteres til frokost med skønne forårsretter og påskemad.
Mad ud af huset til påske 2025
Hvad end du har påsketraditioner eller ej, så synes vi, at det er vigtigt at værne om gode relationer og samles med venner og familie over det gode måltid - brug da påskefrokosten som en god undskyldning. En middag med dejlig påskemad i solens begyndende varme er uden tvivl en god anledning til netop dette, hvor forårets bedste råvarer spiller hovedrollen i påskemenuen. Fyld påskebordet med blandt andet smilende æg og rejer, marinerede sild lavet på vadouvan med creme fraiche, kapersbær og syltede stikkelsbær og braiseret lammeskank med ramsløgspesto og sorthvidløgspuré - og selvfølgelig godt brød bagt på surdej. Meyers køkken leverer gerne påskefrokosten hjem til jer, så I kun skal lægge tid og kræfter i borddækning og hyggen. Vi tilbyder både klassisk påskefrokostmenu samt en vegetarisk påskefrokost. Med påskemenuen ud af huset bliver det ikke nemmere at være værter for årets påskefrokost.
Idéer til påske
Imellem karrysild, gravad laks, påskelam og påskedessert kan I slå mave med diverse påskelege. Gå på jagt i haven efter påskeæg, eller vær kreativ med at puste æg. Prøv også at male påskeæg, så de kan indgå som dekorativ pynt på et smukt dækket middagsbord, og danne ramme om et lækkert påskebord, hvad end det er en klassisk eller vegetarisk påskefrokost.
Ud over at påsken byder på en traditionel påskemiddag, så følger helligdagene også med, hvor familien har mulighed for, at lade dagene stå i familiens tegn. Problemet kan hermed opstå, når man hvert år skal tænke kreativt og finde på nye, sjove og spændende aktiviteter. Derfor har vi samlet gode idéer til en kreativ og hyggelig påske.
Fold din kreative side ud og lav et gækkebrev, hvor du med flotte forårsfarver kan bidrage til påskestemningen. Til sidst kan du finde et digt og skrive dit navn med prikker og sende det med en fin påskelilje i kuverten. Hvis ikke modtageren gætter dit navn efter tre forsøg, må du få et påskeæg. Afsløres du, er det til gengæld dig, der må forære et påskeæg.
Lav din egen påskepynt til bordet ud fra dine kreative evner eller find inspiration i flere DIY fra internettet. Pust og mal dine æg i forårenes farver, med påskekyllinger eller påskeliljer. Eller hvad med en udvidet version af æggejagt? Skriv på dine æg og læg dem ud i haven. Lad æggene lede til gåder og giv dine æggejægere lidt udfordring, før de når til æggeskatten.
Pynt en flot kage med æg, forårsfarver og chokoladepynt, du selv laver. Det er kun fantasien, som sætter grænser.
Påskemad til levering i Storkøbenhavn og Sjælland
Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det, der spirer i Meyers' univers