Gulerodstatar med fynsk rygeost
Forret
Frokost
Tilbehør
Vegetarisk mad
Catering
Fødselsdagsmad
Konfirmationsmad
Påskemad
Receptionsmad
Sommerfest
Studentermad
Forårsmad
Sommermad
Vores opskrift på en lækker vegetarisk tatar af råmarinerede gulerødder. Gulerødderne serveres oven på en rygeostecreme og toppes med radiseskud. En perfekt vegetarisk og grøn ret til påskefrokostbordet.

Gulerodstatar med fynsk rygeost
Sådan gør du
Skræl gulerødder og tilbered dem i vacuum. Alt efter størrelse ca. 12 min. på 95 grader damp til de er al dente. Skær dem i små tern i ca. 5 x 5 mm. Vend gulerodsternene med æblecidergastrik, så de råmarinerer.
Bland rygeost med fløde, til den er lind. Smag til med citronsaft, -skal og salt. Skyld radiseskud.
Læg rygeosten på den tallerken eller det fad, du ønsker at servere på. Smør rygeosten ud i en cirkel og læg de marinerede gulerodstern ovenpå. Slut af med at lægge radiseskud på toppen.




