Tarteletter med frikassé af kylling og asparges med friskhøvlet trøffel
Aftensmad
Forret
Frokost
Julemad
Konfirmationsmad
Påskemad
Pinsemad
Dansk mad
Gryderetter
Simremad
Forårsmad
Vintermad
Asparges er en forårsråvare, men det er netop smagen af syltede asparges – købte eller hjemmesyltede – der giver den helt rigtige smag fra mormorkøkkenet. Tarteletter passer smukt ind i den lune del af en julefrokost eller påskefrokost, måske med frisk trøffel som overdådigt indslag. Trøffel kan selvfølgelig undværes.

Tarteletter med frikassé af kylling og asparges med friskhøvlet trøffel
Sådan gør du
Simrekog kyllingeoverlårene i bouillon og vand, indtil kødet er helt mørt – det tager 20-25 minutter. Tag dem op af gryden, og lad dem køle af, så du kan pille kødet fra benene. Kog imens bouillonen ind til 3 dl, og tilsæt aspargessaften. Smelt smørret i en gryde med en bred bund, og rør melet i til en smørbolle. Tilsæt bouillonen lidt efter lidt under omrøring. Kog derefter indholdet op i 4-5 minutter ved svag varme under omrøring, og tilsæt fløde og trøffelolie.
Tilsæt det plukkede kyllingekød og asparges skåret i skiver, og smag til med salt og peber og lidt citronsaft.
Lun tarteletterne i ovnen, og spis dem med den varme stuvning. Høvl lidt frisk trøffel over tarteletterne, og top med brøndkarse.




