Det store morgenbord
Det store morgenbord kan bestå af alt fra surdejsbrød, hjemmelavet yoghurt, pandekager, røræg og meget mere! Overrask din familie, venner eller en du har kær med den ultimative morgenmad.
Dagens første måltid kan være enkelt – eller noget helt særligt. Et morgenbord dækket med hjemmebag, smørblødt pålæg og varm kaffe er en gestus i sig selv.
Uanset om du har tid til at dvæle eller skal hurtigt ud ad døren, har vi samlet opskrifter, der giver din morgen mere smag. Fra yoghurt og granola til frittata og pandekager – klar på 10 minutter eller i god tid.
God morgen!
Det gode brød
Vores bedste tips til Meyers Ølandshvedebrød
Guide til ølandsbrød
Det populære brød fra vores bagerier bagt med surdej og en af de bedste 'nye-gamle' hvedesorter, ølandshvede. Det kan tage lidt tid at lære at håndtere de våde deje, men det er i den grad umagen værd! Vi giver dig her vores bedste tips til at lykkedes med det klassiske brød.
Sødt bagværk til morgenbordet
Der er ganske enkelt stil over at kunne lave sine egne, smørbagte croissanter, men det kan være en kunst at nå frem til et luftigt resultat med de helt rigtige lag. Vi guider dig igennem, hvordan du laver vidunderlige croissanter, som med garanti imponerer.
Klik på pilene for at se flere søde opskrifter til morgenbordt.
Sødt bagværk til morgenbordet
Hemmeligheden ved at lave scones, der er knitrende sprøde udenpå og fløjlsbløde, luftige og svampede indeni, er at ælte dejen med ganske let hånd. Kom hakket mørk chokolade eller rosiner i dejen, eller bag den, som den er.
Klik på pilene for at se flere søde opskrifter til morgenbordet.
Sødt bagværk til morgenbordet
Kanelbrødet var et fast indslag hos bageren i Claus Meyers ungdom. Den lækre smørdej er fyldt med kanelremonce, og det giver et anderledes sødt brød, der både kan spises alene eller med et ekstra syndigt lag smør.
Klik på pilene for at se flere søde opskrifter til morgenbordet.
Sødt bagværk til morgenbordet
Boghveden er med sin milde nøddeagtige smag rigtig god i pandekager. Opskriften her er en simpel madpandekage, som du kan spise med det fyld, du har lyst til. Vi viser dig også, hvordan du kan strække dette udgangspunkt til en dessert-pandekage eller en luftig blini.
Klik på pilene for at se flere søde opskrifter til morgenbordet.
Sødt bagværk til morgenbordet
French toast med æble og kanel
French toast, også kendt som arme riddere, her i en rugbrødsversion. Rugbrødet får en god sprødhed og en dejlig dyb smag. Du kan bruge samme opskrift med hvedebrød, og du kan selvfølgelig skifte toppingen ud med det, du har.
Klik på pilene for at se flere søde opskrifter til morgenbordet.
Vil du prøve kræfter med dit helt eget chokoladesmørepålæg, så har vi den perfekte opskrift til dig. Chokoladecremen laves på ristede hasselnødder og mandler, mælkechokolade og mørk chokolade. Det er fabelagtigt på morgenbrødet eller pandekagerne, når selvforkælelsen skal være i højsædet.
MORGENMAD I EN SKÅL
RETTER MED ÆG
SPINAT-FRITTATA MED TOMATSALSA
RØRÆG MED LYNSTEGT TOMATSALSA
Til de travle hverdagsmorgener
Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det, der spirer i Meyers' univers