Vafler
Forret
Tilbehør
Dessert
Frokost
Bagning
Brød
Surdejen giver ikke hævekraft her men en god syrlig smag, der klæder de let søde og salte vafler. Da surdejen ikke skal hæve dejen, kan du bruge den surdej, du ellers ville kassere ved opfriskning. Vaflerne kan spises med sødt eller salt fyld – f.eks. stenbiderrogn, rygeostcreme og urter.

Vafler
Sådan gør du
Dejen
Smelt smørret, og lad det køle lidt af, mens du vender hvedemel, bagepulver, salt og sukker sammen i en skål. Pisk æggene med et piskeris i en anden skål til en skummende, let cremet konsistens. Fortsæt med at piske, mens du gradvist tilsætter mælken til æggene.
Tilsæt dernæst gradvist melblandingen, mens du pisker. Pisk til sidst surdejen i, til du har en jævn dej. Rør det smeltede smør i dejen, og lad det blive helt inkorporeret. Kom gerne dejen på en kande eller i en bøtte, og sæt den i køleskabet, til du skal bruge den – eller bag vaflerne med det samme
Bagning
Tænd for et vaffeljern, og lad det blive godt varmt. Smør overfladen med en smule blødt smør på lidt køkkenrulle – det er som regel kun nødvendigt med den første vaffel. Hæld en passende mængde dej i, og bag, til vaflerne er gyldne og gennemtilberedte.
Server straks med det fyld, du har lyst til.




