Rød mojo
Tilbehør
Dip, sauce og smørelse
Laktosefri mad
Glutenfri mad
Vegetarisk mad
Vegansk mad
Picnic mad
Dips
Rød mojo er en dip bestående af grillede peberfrugter, hvidløg, solsikkekerner og æblecidereddike. Mojoen smager fremragende både varm vendt med friskkogt pasta eller kold til sprøde grøntsager, knækbrød og salte kiks.

Rød mojo
Sådan gør du
Befri de røde peberfrugter for stilk og kernehus og skær dem i grove stykker imens du varmer en tykbundet gryde rigtig god op. Tilsæt en smule af olien til gryden og giv peberfrugterne en masse varme og farve under jævnlig omrøring. Når peberfrugterne har fået tilstrækkelig med kulør og er blevet møre skrues der lidt ned for varmen og tilsættes grofthakket hvidløg og solsikkekerner. Det hele sauteres i yderligere 5 minutter. Overfør grydens indhold til en blender sammen med det resterende olie og blend det hele sammen til en nogenlunde homogen masse. Smag til med både salt og citronsaft.




