Persisk nudelsuppe
Aftensmad
Suppe
Frokost
Vegetarisk mad
Bælgfrugter
Mellemøstlig mad
Suppe
Pintobønner
Kikærter
Linser
Grønne linser
Efterårsmad
Vintermad
Man spiser mange bælgfrugter i Iran. For eksempel i denne skønne nudelsuppe med masser af urter og en dyb smag fra karamelliserede løg og gurkemeje. Hvis det skal være rigtig autentisk, skal du have fat i persiske nudler kaldet reshteh og kashk, som er creme fremstillet af ostevalle. Begge dele kan skaffes, men der er gode nudelalternativer, og vallecremen er ikke obligatorisk.

Persisk nudelsuppe
Sådan gør du
Stegte løg
Snit løgene fint. Varm en stor pande op med olie og smør, og steg løgene gyldne og karamelliserede, uden de branker undervejs – det tager ca. 15 minutter. Smag til med lidt salt.
Suppe
Udblød kikærter og pintobønner natten over eller i mindst 6 timer. Hak løg og hvidløg fint. Sæt en suppegryde over med olien, og steg først løgene ved mellem varme, til de begynder at karamellisere en smule – ca. 10 minutter. Tilsæt hvidløg, og steg et par minutter, og kom så udblødte og drænede kikærter og pintobønner i sammen med linser og gurkemeje, og steg i nogle minutter under omrøring. Hæld bouillon på, og lad suppen simre under låg, til kikærterne og pintobønnerne er møre – ca. 50-60 minutter. Hak spinat, persille, koriander, dild og mynte og rør det i suppen. Virker suppen for tæt og tyk, så justér med en smule bouillon eller vand. Smag til med salt, peber og kashk.
Ved servering
Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, hæld vandet fra, og kom nudlerne i suppen. Top med de stegte løg.




