Bagte pastinakker med grønkålssalsa, valnødder, pære og bønne-pastinakmos
Aftensmad
Frokost
Salat
Tilbehør
Bælgfrugter
Vegetarisk mad
Vegansk mad
Brune bønner
Vintermad
Efterårsmad
Gyldne saftige rodfrugter og en fyldig mos, toppet med en frisk grøn pesto. Grønkål gør sig virkelig godt i pesto og du kan også bruge den i pasta, i en sandwich eller som salatdressing.

Bagte pastinakker med grønkålssalsa, valnødder, pære og bønne-pastinakmos
Sådan gør du
Udblød bønnerne i koldt vand natten over eller i mindst 6 timer, hæld vandet fra, og kog dem i rigeligt letsaltet vand i 65-70 minutter, til de er møre. Sæt en sigte eller et dørslag over en skål, så kogevandet gemmes, når du hælder det fra.
Skræl pastinakkerne. Skær fire af dem i store både, og de to sidste i grove stykker. Hak løget. Varm halvdelen af rapsolien op i en bredbundet gryde, og steg løget glasklart sammen med de grove stykker af pastinak – det tager 4-5 minutter. Tilsæt 3 dl af kogevandet fra bønnerne sammen med et par spsk. af eddiken, og kog i 15-18 minutter, til pastinakkerne er møre. Tilsæt de kogte, drænede bønner, kog op, og mos det hele groft med et piskeris eller en kartoffelmoser. Smag til med salt og peber.
Kom pastinakbådene på en bageplade med bagepapir, og vend dem med salt og lidt vindruekerneolie. Rist dem møre og gyldne i ovnen ved 180 ° i 20-25 minutter.
Vend valnødderne med nogle dråber olie og salt, og sæt dem i ovnen ved 150° i 10 minutter, til de bliver let ristet.
Hak grønkålsbladene groft. Hak også valnødderne groft, skær pærerne i tern, og hak hvidløget meget fint. Bland grønkål, valnødder, pærer og hvidløg med ½ dl rapsolie, ¼ dl vindruekerneolie og ½ dl pærecidereddike. Smag til med salt og peber.
Anret de ristede pastinakker på den varme mos, og top med grønkålspestoen.




