Vandbakkelser med geraniumcreme
Kage
Dessert
Catering
Fødselsdagsmad
Gammeldags mad
Påskemad
Picnic mad
Nytårsmenu
Pinsemad
Studentermad
Dansk mad
Bagning
Det er vandindholdet i vandbakkelserne, der damper op, og får de små kager til at hvælve sig til dobbelt størrelse. Bakkelserne kan bruges til alt fra klassiske éclairs, til profiteroles eller til disse vidunderlige små størrelser med et fyld af citronparfumeretgeraniumcreme og hindbærsyltetøj.

Vandbakkelser med geraniumcreme
Sådan gør du
Vandbakkelser
Kom vand og smør i en gryde, og bring det i kog. Tilsæt al melet på en gang, og pisk kraftigt, til dejen er ensartet, og slipper grydens sider. Tag gryden af varmen, og lad dejen køle i 10 minutter. Rør æggene i dejen, et ad gangen, til dejen er tyk og smidig. Kom dejen i en sprøjtepose med en tylle på 1 cm, og sprøjt ca. 20 små rosetter på et par bageplader med bagepapir. Bag vandbakkelserne ved 200° i ca. 15-20 minutter, og husk at de små kager er meget sarte, især under den første del af bagningen, så undgå at åbne ovnen undervejs.
Geraniumcreme
Hak den friske geranium fint. Pisk fløden let – den må ikke blive for stiv – og fold drænet yoghurt og tykmælk i det letpiskede flødeskum. Vend sukker og citronsaft i cremen, og tilsæt til sidst den hakkede geranium. Stil cremen i køleskabet, til du skal bruge den.
Sådan samler du vandbakkelser
Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og dyp toppen af vandbakkelserne i smeltet chokolade. Lad chokoladen størkne, og skær så vandbakkelsen over på midten. Læg en god klat hindbærmarmelade på hver bund, derpå 1-2 skefulde geraniumcreme, og afslut med at lægge toppene tilbage på vandbakkelserne. Spis vandbakkelserne indenfor de første 4 timer efter de er langt sammen.




