Stegt tofu med blegselleri, fermenterede bønner, chili, grønne bønner og jordnøddesauce
Salat
Aftensmad
Bælgfrugter
Vegetarisk mad
Vegansk mad
Grønne bønner
Sorte bønner
Sommermad
Tofu og sprøde bønner, der trækker masser af smag til sig fra krydderier, eddike, fermenteret bønnepasta og peanutbutter, inspireret af køkkenet fra Sichuan-provinsen i Kina. Der bruger man ofte den såkaldte tofu gan, nogle gange skrevet dougan, som er en særlig fast og mere tør variant af tofu, der er god at stege i wok. Men du kan bruge al tofu, så længe det ikke er den bløde suppevariant.

Stegt tofu med blegselleri, fermenterede bønner, chili, grønne bønner og jordnøddesauce
Sådan gør du
Grønne bønner
Bland soyasauce, sesamolie, peanutbutter, eddike og fintrevet ingefær, og sæt det til side. Nip stilkene af bønnerne, og kog dem i 1½-2 minutter i letsaltet vand, og kom dem i koldt vand, så du stopper kogningen. Dryp dem af. Pil hvidløgsfeddene, og skær dem i tynde skiver. Varm en pande op på mellem varme med lidt olie, og steg hvidløg i 30 sekunder, indtil det begynder at dufte. Tilsæt straks de grønne bønner, og steg i 3-4 minutter, indtil bønnerne har fået lidt farve, men stadig har struktur. Skru ned på lav varme, og tilsæt den sauce, du har blandet. Lad den koge en smule ind omkring bønnerne – det går hurtigt, kun et minuts tid.
Tofu
Skær chilien i ringe, rør dem sammen med de sorte bønner og eddike, og stil det til side. Pil hvidløgsfeddene, og hak dem fint. Skær blegsellerien i 2 cm tykke skiver. Varm en wok eller gryde op med olie, og steg hvidløg og sichuanpeber i et par minutter. Tilsæt blegsellerien, og lad dem stege med i 5-6 minutter. Skær tofuen i klodser á ca. 2 x 2 cm, og lad dem stege med. Fordel chiliolien udover, og smag til med soyasauce, citronskal og -saft, salt og peber.
Ved servering
Anret de stegte bønner i bunden af et fad, og top med den stegte glaserede tofu, hakket persille, snittet forårsløg, lidt sesamfrø og saltede jordnødder.




