Sprød rosenkålssalat med appelsin og valnødder
Salat
Laktosefri mad
Vegetarisk mad
Vegansk mad
Catering
Julemad
Mad til mortensaften
Dansk mad
En skøn grov salat, med masser af smag, konsistens og tyngde. Den er glimrende til når du har brug for et lille afbræk fra den traditionelle julemad.

Sprød rosenkålssalat med appelsin og valnødder
Sådan gør du
Skyl perlebyggen igennem i koldt vand, kom den i en gryde, og hæld vand på. Bring gryden i kog, og kog byggen i ca. 20 min. under låg, til den er kogt mør og har suget vandet til sig. Tag byggen af varmen, og lad den trække 5-10 min. under låg. Krydr med salt og peber. Lad byggen køle helt af.
Skyl rosenkålen, tag de yderste blade af, og kasser dem, og snit så rosenkålen fint, og kom den i en skål. Riv skallen af appelsinerne fint, og kom den i rosenkålen. Skær så skrællen af appelsinerne, og skær appelsinkødet ud i små tern, og kom også dem ned til kålen. Bræk valnøddekernerne i mindre stykker, og kom dem i rosenkålssalaten sammen med den kogte, afkølede perlebyg. Pluk persillen, vask den godt og hak den så groft, inden du også vender den i salaten.
Mariner nu salaten med eddike, olie, honning, salt og peber, og vend godt rundt. Smag på salaten – måske skal den have ekstra eddike, salt eller peber.




