Pommes frites med persillemayo
Tilbehør
Laktosefri mad
Vegetarisk mad
Forsøg dig med hjemmelavede pommes frites, med et lille tvist. Her bruges mellemstore kartofler, der bages og mases flade, inden de friteres i brandvarm olie, og serveres med en smuk grøn persillemayo.

Pommes frites med persillemayo
Sådan gør du
Pommes frites
Skrub kartoflerne rene for jordrester. Bag dem i ovnen ved 200° i cirka 30 minutter.
Mas dem flade, lige når de er kommet ud af ovnen. Køl dem ned til stuetemperatur. Imens kan du lave persillecremen.
Varm frituren op til 175°, friter kartoflerne, til de gyldne og sprøde og server med det samme.
Persillecreme
Blend den skyllede persille og olien helt grøn i en høj blender, køl olien ned i køleskabet.
Rør æggeblommer med salt, sennep og æbleeddike godt sammen. Pisk en mayonnaise ved at tilsætte den grønne olie lidt efter lidt.
Rør rygeosten ud i mayonnaisen; man kan med fordel blende den glat.
Smag til med salt, sukker og peber, juster eventuelt med lidt æbleeddike.




