PASTA FAGIOLI MED BORLOTTIBØNNER OG TO SLAGS KÅL
Aftensmad
Vegetarisk mad
Bælgfrugter
Italiensk mad
Pastaretter
Borlottibønner
Efterårsmad
Vintermad
Pasta med bønner er italiensk bondekost med simple, billige råvarer og masser af smag. På italiensk ville den hedde pasta e fagioli (den amerikaniserede ’pasta fasul’ har du måske hørt Dean Martin synge om). Vores version har to slags kål til at give lidt bid og modstand til tomater og bønner.

PASTA FAGIOLI MED BORLOTTIBØNNER OG TO SLAGS KÅL
Sådan gør du
Udblød bønnerne i koldt vand natten over eller i mindst 6 timer, hæld vandet fra.
Skræl gulerødder, rens porren grundigt, og pil løg og hvidløg. Giv grøntsagerne en tur i en foodprocessor, til de er mellemfint hakkede – eller hak dem med en stor kniv.
Varm olien op i en god stor gryde, tilsæt de hakkede grøntsager, og steg dem langsomt under omrøring, til de har smidt væske og er svundet ind og brunet let – det tager mindst 15 minutter. Tilsæt de udblødte borlottibønner og bouillonen sammen med tomaterne, et drys salt, laurbærblade og evt. parmesankanter.
Læg låg på gryden, og lad det simre i 1-1½ time, til bønnerne er møre. Skær de to slags kål i mindre stykker. Fisk parmesankanterne op, og tilsæt i stedet de to slags kål.
Imens kålen simrer sig mør, kog da pastaen efter anvisningen på pakken – men hæld vandet fra 3 minutter før tid, kom pastaen i gryden med bønnerne, og lad den koge færdig der. Når pastaen er mør, så smag godt til med salt, peber og evt. en dråbe citronsaft. Anret med et skvæt olivenolie og revet parmesan.




