OVNBRAISERET BLOMKÅL MED MISO, KARTOFLER OG HVIDE BØNNER
Aftensmad
Tilbehør
Salat
Bælgfrugter
Vegetarisk mad
Hvide bønner
Sommermad
Efterårsmad
Et helt måltid i ét fad – gerne et stort et af slagsen, så bouillonen kan koge ind omkring grøntsagerne. Retten kræver meget lidt opmærksomhed, fra du sætter den ind i ovnen, til den skal på bordet en god halv time senere. En skefuld cremefraiche med lidt urter vil ikke være dumt, og har du en skive brød, kan du bruge den til at søbe stegesafterne op med.

OVNBRAISERET BLOMKÅL MED MISO, KARTOFLER OG HVIDE BØNNER
Sådan gør du
Skær blomkålen i kvarter – behold bladene på, hvis de er med! Kom dem i et ovnfast fad. Smelt smørret i en lille kasserolle sammen med miso, og pisk det godt sammen. Pensl blomkålsstykkerne med misosmørret.
Skær løget i kvarter, og hak hvidløget groft, og fordel begge dele i fadet sammen med bønner, kartofler med skræl (skrabede eller skrubbede) og tomater. Pisk citronsaft, revet citronskal og tomatpuré sammen med bouillonen, og hæld det i fadet uden at komme til at vaske misomarinaden af blomkålen.
Bag i en 180° varm ovn i 35-40 minutter, til blomkålen er mør og har fået lidt farve. Du kan tjekke ved at prikke i den med en gaffel eller urtekniv, der skal gå let igennem – der må dog godt være en smule modstand.
Smag til med salt og peber, og evt. mere citronsaft.




