Lyn-grød med toppings
Morgenmad
Glutenfri mad
Catering
Fødselsdagsmad
Dansk mad
Børnevenlig mad
Sommermad
Efterårsmad
Tag børnene med i køkkenet, og lad dem være med til at forberede morgenmaden. Den bløde grød vil med garanti være en succes. Du kan med fordel forberede toppings aftenen forinden, så er morgenmaden klar på ingen tid. Hver opmærksom på, at portionerne er afmålt til børnestørrelse.

Lyn-grød med toppings
Sådan gør du
Gulerodspuré
Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker og kom dem i en gryde med koldt vand. Kog nu gulerødderne under låg, til de er møre. Det tager ca. 20-25 minutter. Du kan tjekke om de er klar ved at stikke en urtekniv i en af dem, kniven skal gerne gå let igennem.
Hæld nu vandet fra gulerødderne, men gem gulerodsvandet. Kom de kogte gulerødder i foodprocessoren sammen med smør, salt og saften fra halvdelen af citronen. Blend gulerødderne til en glat puré og smag til med yderlig citron og salt, hvis puréen mangler smag.
Æblemos
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Del æblerne i kvarte, befri dem for kernehus, og skær dem i grove tern.
Kom æblerne i en gryde med vand, sukker, vaniljekorn og den tomme vaniljestang. Kog æblerne ved svag varme under låg i 10-15 minutter, til de er møre.
Blend æblerne til en helt glat mos eller brug dem som en grov mos.
Daddelcreme
Skrab kornene ud af den halve vaniljestang. Kom dadler, smør, æblemost, salt og vanilje i en foodprocessor og kør det, til det bliver en cremet masse. Hvis du syntes cremen skal være mere lind, kan du hælde lidt mere æblemost ved.
Smag til med rigeligt citronsaft, til at give sødmen lidt kant.
Lyn grød
Kom havregrynene i en foodprocessor og kør dem kort, det må ikke blive til havremel. Stil havregrynene til side i en skål.
I den samme foodprocessor, køres dadler, abrikoser og græskarkerner, til det er grofthakket. Kom blandingen i en skål, så børnene selv kan tage ved bordet.
Kog en liter vand og fordel grynene i børnenes kopper eller skåle, sammen med en lille smule salt.
Nu kan du hælde det kogende vand over grynene og lade børnene selv røre deres havregrød og selv dossere deres fyld og topping.




