Lollandske rosiner i letrøget bouillon med sæsongrønt
Aftensmad
Suppe
Bælgfrugter
Vegetarisk mad
Suppe
Lollandske rosiner
Efterårsmad
Vintermad
I denne varme bouillon er der masser af smag fra sæsongrønt og mæthed fra de Lollandske rosiner. Lollandske rosiner er en dansk bælgfrugt tilbage fra det 19. århundrede. Bælgfrugtens force er, at den ikke koger ud som f.eks. gule ærter. Du kan finde forskellige danske, økologiske bælgfrugter i vores vej-selv-boder i udvalgte Meny-butikker landet over.

Lollandske rosiner i letrøget bouillon med sæsongrønt
Sådan gør du
Sæt ærterne i blød i rigeligt koldt vand – gerne dagen i forvejen.
Pil løg og hvidløg, og hak dem fint. Varm olien op i en passende gryde og lad løgene sautere under jævnlig omrøring ved middelvarme i 5-7 minutter.
Sigt vandet fra ærterne og tilføj dem til gryden sammen med rosmarin, laurbærblade og vand, og lad det simre under låg, indtil ærterne er møre (ca. 35-45 minutter).
Klargør grøntsagerne og skær dem i mundrette stykker. Tilføj dem til gryden, så grøntsagernes tilberedningstid passer med, at ærterne er færdigkogt.
Rør miso eller soya i bouillonen og smag til med lidt røgekstrakt, salt, peber, æbleeddike og en smule honning.
Server i en dyb tallerken med en god luns surdejsbrød.




