Ingefærsmåkager
Kage
Snacks
Julemad
Dansk mad
Bagning
Småkager
Vintermad
De her ingefærsmåkager er knasende sprøde og smeltende. Det er nok det tætteste, jeg har været på en småkage, jeg kunne blive afhængig af.

Ingefærsmåkager
Sådan gør du
Forvarm ovnen til 180º ved varmluft. Sigt hvedemel, bagepulver og ingefær sammen i en skål, og tilsæt fuldkornshvedemel. Tilsæt smør og sukker, og ælt det hele sammen. Ælt evt. blandingen sammen med 3 tsk. vand, hvis ikke smørret gør det alene.
Rul dejen ud på et melstrøet bord til ca. 4 mm’s tykkelse (ikke mere – så hellere lidt mindre), og udstik dem med en ring på ca. 4 cm i diameter. Læg de runde kager på et par bageplader beklædt med bagepapir, og bag dem midt i ovnen i 10–15 minutter efter størrelse – de skal være lyst gyldne.
Afkøl ingefærsmåkagerne på en bagerist. Opbevar dem i en tætsluttende beholder, til du har spist dem alle sammen …




