Glutenfri foccacia
Tilbehør
Aftensmad
Glutenfri mad
Catering
Sankthansmad
Italiensk mad
Brød
Bagning
En saftig og aromatisk foccacia går ubesværet ind i de fleste måltider, der har lidt inspiration fra middelhavskøkkenerne. Og den kan næsten være et lille måltid i sig selv med noget god dyppelse i form af hummus, baba ganoush eller ærtepure.

Glutenfri foccacia
Sådan gør du
Bland rismel, fuldkornsrismel og fuldkornsmajsmel, så du har det klar. Pisk gæren ud i vandet i en anden skål, og tilsæt æg, sukker og salt. Fortsæt med at piske, mens du tilsætter loppefrøskallerne, og tilsæt efter 10 sekunder melblandingen. Pisk til dejen er jævn. Smør olivenolie i en eller flere forme – f.eks. aluminiumsforme, silikoneforme eller blot ovnfaste fade – og fordel dejen i formen/formene. Du skal nu trykke dejen ud, næsten til kanten, så der er ca. 1 cm fri hele vejen rundt, og til dejen er ca. 1 cm tyk. Dæk med køkkenfilm, og lad dejen stå et lunt sted, indtil den er hævet til næsten dobbelt størrelse – det tager 1-2 timer.
Mens dejen hæver, så befri nogle gode oliven for sten, og skyl og pluk bladene af rosmarinen. Hak rosmarinen groft, og fordel den sammen med oliven på de færdighævede foccaciaer. Kom så mange på, som du synes er passende. Tryk oliven og rosmarin meget let med håndfladen, så de lige sætter sig i dejen, men uden at du trykker luft ud af den. Drys med havsalt.
Varm ovnen op til maksimal varme. Sæt foccaciaerne ind, skru ned til 250°, og bag dem, til de er flot gyldne. Det tager ca. 20 minutter. Dryp lidt olivenolie på toppen, og lad foccaciaerne køle af.




