Gammeldags pickles
Tilbehør
Laktosefri mad
Vegetarisk mad
Vegansk mad
Catering
Dansk mad
Syltning
En klassisk pickles giver et dejligt syrligsødt modspil til pålægspølser.

Gammeldags pickles
Sådan gør du
Skær blomkål, bladselleri og agurk i mindre stykker på ca. 1x1 cm. Pil løget og skær det i grove tern. Kom vand, salt og 1/2 dl af eddiken i en gryde, og giv det et opkog. Køl lagen helt af. Kom grøntsagerne i en bøtte, og hæld saltlagen over dem - læg noget tungt på, som kan holde grøntsagerne under lagen. Stil bøtten på køl i to døgn.
Dræn saltlagen fra grøntsagerne, overhæld dem med kogende vand, så det lige dækker, og lad grøntsagerne trække i vandet i 90 minutter.
Kom 2 dl eddike samt sukkeret i en gryde, og giv det et opkog. dræn vandet fra grøntsagerne, og kom dem i den lune eddikelage. Kom mel, sennepspulver, karry, paprika og den sidste dl eddike i en skål, og rør det sammen. Hold gryden med eddikelage og grøntsager under konstant omrøring, og lad det koge igennem i et par minutter.
Hæld pickelsen på skoldede glas og opbevar den i køleskabet, hvor den kan holde sig 2-3 måneder.




