Flutes
Tilbehør
Picnic mad
Sankthansmad
Fransk mad
Bagning
Det er surdejen og æltningen, der gør hele forskellen i disse franske flutes - eller baguettes, som har en saftig krumme og en glasagtig skorpe, der krakelerer på den helt rigtige måde. Hjemmebagte flutes er perfekt som tilbehør til aftensmaden, tapas, en god salat og meget mere.

Flutes
Sådan gør du
Hæld vandet i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt surdej, salt og hvedemel og ælt dejen godt, så du får en glat og elastisk dej. Lav evt. en glutenprøve for at se om dejen er æltet tilstrækkeligt. Lad dejen hæve tildækket i 2 timer på køkkenbordet.
Del dejen i 4 portioner og form dem til flutes. Sæt flutene på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve til mindst dobbelt størrelse - det tager ca. 2-3 timer. Skær 4 skrå snit på hvert flute med en skarp kniv - skær ind fra siden, ikke oppefra, da snittet så vil åbne sig for meget.
Sæt en bradepande i bunden af ovnen og varm den op til 230 grader. Sæt bagepladen med flutene ind i ovnen og smid et glas koldt vand ind i bradepanden for at skabe damp. Luk ovnlågen hurtigt bagefter og bag flutene i ca. 20 minutter. Afkøl flutene på en bagerist.



