Flæskestegssandwich
Aftensmad
Frokost
Catering
Julemad
Fødselsdagsmad
Gammeldags mad
Dansk mad
Kødretter
Børnevenlig mad
Flæskestegssandwichen er blevet en Meyers-klassiker. Her kan du begive dig ud i din egen hjemmelavede version med sprøde boller, mør flæskesteg og sprøde svær.

Flæskestegssandwich
Sådan gør du
Rør græsk yoghurt, mayonnaise og sennep sammen til en dressing, og smag til med eddike, honning, salt og peber. Skær æblerne i kvarte, befri dem for kernehus, og skær æblerne i tynde skiver. Skær også cornichonerne i skiver. Lun rødkålen op i en lille gryde, og lun evt. også flæskestegen i ovnen ved 170° i 10-15 minutter (gør det, før du skærer den i skiver, så den ikke bliver tør). Flæk sandwichbollerne, og varm dem evt. op i ovnen. Smør derefter sennepsdressingen på både top og bund. Skær flæskestegen i 8 skiver, og læg 2 i hver bolle, drys med lidt salt, og kom derpå tynde skiver af frisk æble, lun rødkål (dryp evt. af i sigte først) og cornichoner i. Luk bollerne sammen, og server dem straks. Hvis de kommer til at stå lidt, kan du risikere, at saften fra rødkålen alligevel arbejder sig ned i brødet, så lad være med at gemme – bid til bollen i stedet!




