Fiskeburger med tomat-æblecreme
Aftensmad
Frokost
Catering
Fødselsdagsmad
Fastelavn
Studentermad
Dansk mad
Børnevenlig mad
Dressing
Fiskeretter
Forårsmad
Sommermad
Efterårsmad
En fiskeburger med hjemmerørte fiskebøffer og en frisk version af den klassiske ketchup. For børn, der er lidt fiskeskeptiske, kan det velkendte burgerformat måske give en hjælpende hånd til at få mere fisk ind i hverdagen.

Fiskeburger med tomat-æblecreme
Sådan gør du
Fiskebøffer
Hak torske- og laksefileterne til en grov fars med en kniv eller på en kødhakker. Du kan bruge fisk, der er hakket fra fiskemanden, men det bliver bedst, hvis du gør det selv.
Rør farsen med salt, til den samler sig. Riv løget fint, og rør det i farsen med æggeblomme, rasp og citronsaft.
Form „bøffer“, og sæt dem i køleskabet i 15–20 minutter, så de samler sig.
Du kan lave tomat-æblecremen imens.
Varm en pande op (gerne en slip-let-pande), og steg bøfferne i olie ved middelvarme i ca. 3 minutter, på hver side, så de bliver gyldne, men stadig er saftige i midten.
Tomat-æblecreme
Rør yoghurten sammen med eddike, tomatpuré, honning, salt og peber.
Riv æblet og hvidløget på den fine side af et rivejern, og pres derefter væden ud af det. Vend det revne æble og hvidløg i yoghurten, og lad den trække i 15 minutter.
Smag evt. cremen til med lidt ekstra salt, peber, honning og eddike
Servering
Kom bøfferne på et fad, og server dem sammen med burgerboller og f.eks. agurk og tomat i skiver, fintsnittet salat og en skål med tomat-æblecremen ved siden af, så børnene selv kan fylde deres burger, som de har lyst.




