Citrussyltet stenbider
Frokost
Laktosefri mad
Catering
Dansk mad
Syltning
Fiskeretter

Citrussyltet stenbider
Sådan gør du
Skær stenbideren ud i helt tynde skiver, og bred dem ud på et fad. Kom fintrevet skal og saft af de 3 citrusfrugter ud over skiverne, og krydr med salt og peber. Lad fisken trække i 15- 20 minutter i citruslagen, og dryp herefter olien hen over. Vend forsigtigt lidt rundt på skiverne, så de bliver jævnt marineret.
Spis den syltede stenbider med det krydderurtegrillede brød til – du skal bare tage et par skiver op af lagen og over på tallerkenen. Den rå fisk, der nærmest tilberedes af syren i citrusfrugterne, er en skøn forret, men den er også dejlig som en frokostret – måske med en lille salat i baghånden.
Krydderurtebrød
Kom krydderurter, olie, salt og peber i en blender, og blend det til en jævn grøn olie. Smør eller pensl olien på brødskiverne, og grill på en varm grillpande på begge sider, til de bliver gyldne og helt sprøde. Du kan også lave brødene under grillelementet i ovnen. Krydderurtebrødene kan bruges som en lille snack eller som tilbehør til salater, supper og frokostretter.




