Brunede kartofler af vand, sukker og smør
Tilbehør
Glutenfri mad
Vegetarisk mad
Julemad
Dansk mad
Vintermad
Brunede kartofler er for mange lidt af en stressfaktor før julemiddagen. Karamel er en lunefuld størrelse, der er sensitiv over for faktorer som temperatur og fugtighedsgrad, og som overreagerer kraftigt, hvis man rører i den på det forkerte tidspunkt. Her får du opskriften på vores opskrift på de skønne brunede kartofler.

Brunede kartofler af vand, sukker og smør
Sådan gør du
Kog kartoflerne til de lige er møre og skyl dem i koldt vand. Pil dem med en urtekniv og lad dem køle helt af (kan du evt. gøre dagen inden). Smelt sukkeret på en god solid pande ved jævn varme til sukkeret bliver til en mørkebrun karamel (en lille smule lysere end cola) og der ingen klumper er tilbage. Pas på karamellen ikke branker og bliver for mørk, gør den det, må du starte forfra.
Kom vandet på (pas på, det kan sprøjte) og lad det karamelliserede suk-ker blive opløst. Kom kartoflerne i og lad dem simre i karamellen, indtil de er smurt ind i fed karamel. Som det sidste tilsætter du smørret og lader det koge ned i tre minutter.




