Æbleflæsk
Aftensmad
Catering
Fødselsdagsmad
Gammeldags mad
Julemad
Dansk mad
Efterårsmad
Vintermad
Om den skal laves med røget eller saltet flæsk, og om stegte løg hører til eller ej, er et spørgsmål om smag og familietraditioner. Men sikkert er det, at æbleflæsk er en del af det klassiske danske vinter- og julekøkken. Med udgaven her stemmer vi på saltet flæsk, løg sammen med cox orangeæbler, og så stegning på én pande, så æblerne suger stegesafterne til sig.

Æbleflæsk
Sådan gør du
Varm en stor pande op med en smule olie og smør, og steg det saltede flæsk, til det er let sprødt, men stadig mere fast end hårdt – ca. 3-4 minutter på hver side.
Skær løget i skiver, og æblerne i både. Hvis der er store mængder fedt på panden, så hæld lidt af, og steg derefter løget let mørt i det resterende fedt.
Tilsæt æblebåde sammen med sukker og timian, og steg videre i 6-7 minutter, indtil æblerne får farve og er møre.
Smag til med salt, peber og eddike – husk, flæsket er saltet, så vær forsigtig med saltet.




