Tredjejuledagslasagne
Aftensmad
Julemad
Kødretter
Der går muligvis en dag eller to efter julemiddagen, før appetitten er til solide måltider som det her – men så vil rester fra andesteg og flæskesteg kunne gøre lykke i en lasagne, hvor de næsten fungerer endnu bedre end det klassiske hakkede kød. Har du ikke den mængde kød, opskriften foreskriver, så supplér med kogte, grofthakkede røde bønner.

Tredjejuledagslasagne
Sådan gør du
Sauce
Skær grøntsager og løg i små tern, og steg dem i olivenolie i en tykbundet gryde – gerne indtil de så småt begynder at antage lidt farve. Riv hvidløget fint, og rør det i gryden. Steg et par minutter mere. Tilsæt kød og tomat- puré, og rør det hele godt rundt. Tilføj flåede tomater, chili, oregano og vand, rør det sammen, og lad det simre ved lav varme i ca. 30-35 minutter. Smag saucen til med salt og peber.
Bechamelsauce
Smelt smørret i en kasserolle, og tilsæt mel, imens du rører rundt med et piskeris. Rist smørbollen igennem i et par minutter, uden at det branker. Tilsæt langsomt mælken, imens du fortsætter med at piske. Kog saucen igennem i et par minutter, indtil den er tyknet, og smag til med en smule friskrevet muskatnød, salt og peber.
Samling af lasagnen
Saml lasagnen i et stort ovnfast fad: Begynd med en tyndt lag bechamel- sauce, dæk med lasagneplader, derefter lidt kødsauce, og gentag, indtil fadet er fyldt op. Slut af med bechamelsauce og allerøverst revet mozzarella. Bag lasagnen ved 175° i ca. 40-45 minutter – indtil den er gylden på toppen.



