Syltede paradisæbler med ingefær og kanel
Tilbehør
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Vegansk mad
Vegetarisk mad
Julemad
Syltning
Efterårsmad
Vintermad
Paradisæbler bliver ofte reduceret til en pyntegenstand – men de er gode at sylte. De færdigsyltede æbler har kernerne i behold, men dem får man nemt spist udenom.

Syltede paradisæbler med ingefær og kanel
Sådan gør du
Skyl æblerne grundigt, fjern forsigtigt blomsten, men behold stilken. Prik æblerne med en spids urtekniv eller en kødnål.
Kog æblecidereddike, vand, sukker, kanel, laurbærblade, nelliker og frisk ingefær i skiver op i en gryde. Tilsæt æblerne, og kog kort op. Kom først æblerne på skoldede glas. Kog lagen kort op, og hæld den over æblerne. Luk glassene med det samme. De er klar, når de har trukket en måned i køleskabet.
Opbevar de syltede paradisæbler i køleskabet, hvor de kan holde sig i mindst et halvt år. Så længe lagen fremstår klar, der ikke er mug på toppen, og æblerne dufter og smager godt, kan de bruges.




