Saltsyltede citroner
Tilbehør
Glutenfri mad
Laktosefri mad
Catering
Syltning
Citronerne er gode og billige i januar og februar, så det er gode måneder at sylte dem i. Brug dem som krydderi og smagsgiver til stegt fjerkræ, fiskeretter, sammenkogte retter, supper og salater.

Saltsyltede citroner
Sådan gør du
Vask citronerne, og skær et kryds fra top og næsten helt til bund gennem 5 af citronerne. Citronerne skal stadig hænge sammen. Kom salt ind i citronerne, læg dem i et stort sylteglas, og pres dem godt sammen. Fyld resten af saltet på, pres så saften af den resterende citron ned i glasset, og luk det. Stil de saltede citroner til side på et mørkt og køligt sted i minimum en måned inden brug. Citronerne, der nu har fået en mere ædel og kompleks duft, kan bruges som krydderi og smagsgiver til stegt fjerkræ, fiskeretter, sammenkogte retter, supper og salater. Brug hele citronen, og skær den i mindre bidder – og fjern synlige kerner først, de bidrager med unødig bitterhed.




