Julesennep
Catering
Julemad
Dette er en opskrift på en standard sennep. Du kan smage senneppen til med stjerneanis, kanel og nellike for at få den julede smag frem. Sådan får du en krydret, sød og dog skarp sennep til julemaden.

Julesennep
Sådan gør du
Rist sennepskornene let på en tør pande, til de begynder at poppe. Vip senneps-kornene ned i en morter, og mal dem til et fint pulver (du kan også male dem på en elektrisk kaffemølle, som er annekteret til krydderikværn og ikke smager af kaffe!). Kom de malede sennepskorn i en skål, og tilsæt vandet lidt efter lidt, mens du rører godt rundt. Tilsæt så æbleeddike, og smag til med brun farin og salt.
Kom senneppen i et lille glas, og lad den gerne trække en dag eller to i køleskabet, inden du tager af den. Senneppen kan holde sig i flere måneder i køleskabet og kommer kun til at smage bedre med tiden.




