Hokkaidosalat
Tilbehør
Salat
Vegetarisk mad
Catering
Asiatisk mad
Efterårsmad
Vintermad
En mættende salat som denne er dejlig aftensmad på dage, hvor man har lyst til at spise let. Lav evt. dobbeltportion af de vaniljesyltede løg, og brug dem som tilbehør til riletter og patéer eller som surt til en stor steg.

Hokkaidosalat
Sådan gør du
Bagt hokkaido
Tænd ovnen på 180°. Skræl græskarret, flæk det, og skrab kerner og fibre ud med en ske. Skær græskarkødet i 1–2 cm tykke skiver, vend skiverne med olivenolie, cidereddike, salt og peber, og bag dem i ovnen i 10–15 minutter, til de er kun akkurat møre. Køl dem af til stuetemperatur.
Vaniljesyltede skalotteløg
Flæk vaniljestangen og kog den op med sukker, eddike, stjerneanis, citronskal og salt. Pil og skær skalotteløgene i kvarte, og kog løgene i vaniljelagen ved svag varme i 10-15 minutter. Lad dem trække i lagen, indtil du skal bruge dem.
Kog hvedekernerne efter anvisning på posen, sigt vandet fra, og lad dem køle af til stuetemperatur. Vend kernerne med de syltede løg og et par spiseskefulde af vaniljelagen samt 4 spsk. olivenolie.
Skyl friséesalaten i koldt vand, og slyng den tør i en salatslynge eller i et viskestykke. Pluk salaten i mindre stykker, og skær forårsløgene i fine ringe. Vend korn, græskar og løg sammen med lidt mere af vaniljelagen og yderligere 2 spsk. olivenolie, og krydr med salt og peber.
Vælt hele herligheden ud på et smukt fad, og top med skefulde af hytteost samt friséesalat, forårsløg og græskarkerner.




