Frisk tomatsovs
Aftensmad
Dip, sauce og smørelse
Suppe
Glutenfri mad
Vegetarisk mad
Italiensk mad
Simremad
Efterårsmad
Forårsmad
Sommermad
Vintermad
Denne hjemmelavede tomatsovs er fyldt med friske tomater, løg og krydderurter og er det perfekte grundlag til både pizza og pastaretter. Tomatsovsen kan gemmes på glas i køleskabet eller i fryseren, så du kan med fordel lave en stor portion.

Frisk tomatsovs
Sådan gør du
Skyl tomaterne, og kom dem i en gryde (behold stilkene på – de afgiver en frisk og intens tomatsmag under tilberedningen) sammen med groftsnittet skalotteløg, rosmarinkviste, det hele fed hvidløg, salt, peber, olivenolie og vand.
Kog tomaterne under låg i 25 min., så de falder helt sammen, men stadig bevarer deres friskhed.
Fisk stilkene og rosmarinkvistene op af tomatsovsen, og kog sovsen i yderligere 5 min. uden låg, så noget af væsken fordamper, og smagen bliver mere koncentreret. Blend sovsen i gryden med en stavblender, og smag til med evt. ekstra salt og peber.
Lidt sukker og æbleeddike kan også gøre en stor forskel, tomater er meget forskellige, og måske er det netop et ekstra skud syre eller sødme, sovsen mangler.




