Arabisk brødsalat med nye grøntsager, grillet hvedebrød og yoghurt
Vegetarisk mad
Mellemøstlig mad
Grillmad
Dressing
Efterårsmad
Forårsmad
Sommermad
Vintermad
Yoghurt, sumak, mynte og spidskommen giver salaten sit arabiske touch, og brødet leverer på en gang sprødhed og fylde. Du kan lave denne salat med netop de forårsgrøntsager, du har ved hånden. Eller på andre årstider med f.eks. rodfrugter og kål. Server den som tilbehør til f.eks. grillet lam.

Arabisk brødsalat med nye grøntsager, grillet hvedebrød og yoghurt
Sådan gør du
Dryp brødet med olivenolie, og grill det på en grill, grillpande eller under ovnens grill på begge sider, til det er gyldent. Pluk det i grove stykker.
Skær agurker og tomater i skiver. Skær bund og top af radiserne, og flæk dem på langs. Skær forårsløgene helt tynde på langs. Kom spinat, persille, mynte og mizuna i koldt vand i 10-15 minutter. Slyng dem tørre i en salatslynge eller et viskestykke. Hak urter og salater groft igennem.
Dressing
Rør i en stor skål olivenolie, eddike og citronsaft sammen med citronskal, spidskommen, kanel, honning, finthakket hvidløg og sumak.
Ved servering
Rør yoghurten sammen med kærnemælken. Vend alle grøntsager, salater, urter og brødet i skålen med dressingen, og smag til med salt og peber. Vend yoghurtblandingen forsigtigt i salaten uden at blande for meget. Drys som det sidste med lidt mere sumak.




