And i pandekager
Aftensmad
Julemad
Asiatisk mad
Kødretter
Vintermad
Bløde pandekager med sprøde grøntsager, krydderurter og asiatiske saucer er en virkelig god måde at bruge rester fra andestegen på. Serveringen er kinesisk inspireret og vil med stor sandsynlighed blive en ny juletradition, hvis du først kaster dig ud i det. Fyld pandekagerne ved bordet.

And i pandekager
Sådan gør du
Pandekager
Rør hvedemel, kogende vand og sesamolie godt sammen til en sammen- hængende dej. Ælt dejen på bordet i ca. 30 sekunder, pak den så ind i køkkenfilm, og lad den hvile i 15-20 minutter.
Form dejen til 12 kugler. Mas kuglerne flade, pensl dem på begge sider med sesamolie, og rul dem ud med en kagerulle på et bord med en glat overflade – rul dem så tyndt som overhovedet muligt. Træk så forsigtigt pandekagerne af bordet, og læg dem på en middelvarm, tør pande. Rist dem i ca. 30 sekunder på hver side – de må gerne få små mørke pletter. Hold dem lune under et viskestykke, eller lun dem kort i ovnen under alufolie lige inden servering.
Fyld
Snit løg og hvidløg fint, og rist dem i andefedt i et par minutter. Kom andekødet på panden sammen med five spice, sichuanpeber, ingefær og salt, og vend det rundt, indtil det er varmt. Imens skærer du gulerødderne i lange stave og snitter forårsløg og hvidkål fint. Pluk bladene af hjerte- salaten, og pluk korianderen i blade.
Ved servering
Sæt det hele på bordet, så man selv kan samle sine pandekager med det krydrede andekød, sprøde grøntsager, et drys flæskesvær, limesaft, hoisinsauce og chilisauce.



