Meyers grillkursus
Der findes intet bedre end lyse sommeraftener, hvor grillens røgede duft fylder haven. Men grillen er også et alsidigt køkkenredskab, der kan bruges til at opnå bestemte, lækre tilberedninger året rundt. Her på kurset har vi samlet alle vores bedste tips til grillen og deler ud af vores viden om de mange forskellige tilberedningsmetoder og teknikker. Vi arbejder både med gasgrill, kulgrill og den japanske yakitorigrill. Kurset er ideelt for dig, der godt kan lide at bruge grillen, men savner ny inspiration.
