Maden til sommerens fester
Sommeren er lige om hjørnet. Varmere og længere dage, der indbyder til hyggelige og festlige stunder med både venner, familie og kolleger. Uanset om sommeren byder på studentergilde, rund fødselsdag, sommerfest eller fejring, så er vi klar med gode bud på maden til festen, så det bliver så nemt som muligt for dig at servere sommerlige smagsoplevelser for dine gæster.
Læs med nedenfor, hvor vi præsenterer vores aktuelle sommermenuer.
Fra min. 8 kuverter på vores Tapas menu Fra min. 10 kuverter vores buffet, brunch og 3-retters menu Fra min. 20 kuverter til receptionsmenuen
For levering mandag til og med lørdag: Bestil senest 3 dage før den ønskede leveringsdag inden kl. 12 For levering søndag: Bestil senest 4 dage før den ønskede leveringsdag inden kl. 12
Leveres til Storkøbenhavn, Nordsjælland og omegn
Med vores buffet er der noget for enhver smag
Inden I drager på sommerferie er det hyggeligt at samle kolleger og samarbejdspartnere til fest eller et godt glas og delikate kanapéer i solen. Uanset anledningen er maden en central del af festen og fejringen, og denne del hjælper vi hellere end gerne med.
Sæsonens råvarer er omdrejningspunktet for vores menuer. På vores klassiske buffet byder vi på en stribe velsmagende retter, hvor fade og skåle bugner med smukke farver og sommerens råvarer. Smag varmrøget, færøsk laks serveret med friskostcreme, glaskål, dildolie, malt og friske urter, spis tomatsalat af syltede, tørrede og friske tomater, friske urter og ricotta pisket med citron og timian, dyp økologisk surdejsbrød i hjemmelavet basilikumpesto – eller nyd blot en skive med et tykt lag pisket smør. Buffeten byder også på dansk, økologisk okse med vores egen BBQ sauce, samt små kartofler med olivenolie og timian.
Hele herligheden fås også i en vegetarisk udgave, hvor vi erstatter varmrøget, færøsk laks serveret med friskostcreme, glaskål, dildolie, malt og friske urter med carpaccio af saltbagt selleri med syltede rødløg, hasselnøddemayo, malt og urter. Derudover, erstatter vi dansk, økologisk okse med dansk rødbede glaseret med en aromatisk, røget BBQ-sauce og vendt i en sprød, maltet dukkah af urter, nødder og krydderier.
Vores buffet er oplagt til en fest, hvor du vil have et minimum af forberedelse og arbejde under festen. Du skal blot rette maden an på en smuk buffet, og så er du sikker på, at der er lidt for enhver smag.
Med vores tapasmenu sender vi tankerne hen på middelhavsområdet og lune aftener. Glæd jer til blandt andet til syltede artiskokker, serano, svampepaté, stracciatella, oliven og meget mere. Menuen består f.eks. af syltede artiskokker med persille, grillede og syltede padrons, spansk manchego på fåremælk og en hummus på danske bælgfrugter.
Et udvalg af vores tapas
Spansk manchego på fåremælk
Stracciatella med syltede tomater og urteolie
12 måneders serano fra Öxneholm i Roskilde
Syltede artiskokker med persille
Grillede og syltede padrons
Bitre salater med croutoner og parmesandressing
Mad ud af huset
Klassisk eller vegetarisk
Bestil en skræddersyet menu lidt udover det sædvanlige til din næste fest. Vi tilbyder både 3- og 4-retters tallerkenanrettede menuer lavet af de allerbedste råvarer og vores dygtige kokke, som dine gæster med garanti vil holde af. Vores dygtige kokke og tjenere hjælper med både mad, drikke, anretning og borddækning til den store fest.
Delikate smagsoplevelser i vores receptionsmenu
Foretrækker I en stående smagsoplevelse til jubilæet, studentergildet eller andre fester, som indbyder til, at man kan komme og gå, har vi vores receptionsmenu. Al maden anrettes som små hapsere, der kan nydes stående, og som går hånd i hånd med et glas bobler. Haps skiver af lufttørret okseinderlår med rosmarin anrettet på pumpernickel og toppet med syltede svampe, røget, økologisk frilandskylling med syltede, hvide asparges, citronfløde og sprød brøndkarse, vesterhavsost og grønne ferskner marineret i olivenolie og urter og toppet med tørrede kornblomster og meget andet.
De gode tilvalg til at fuldende jeres aften
Mange af vores menuer kommer også med en række tilvalg i form af f.eks. dansk, økologisk charcuteri, danske oste, syltede grønne ferskner eller flødeboller fra Mark Hermann. Med tilvalgene kan du skræddersy menuen, så den passer lige netop til din fest.
“ Alle vores menuer kræver et minimum af forberedelse, så du eller I som vært(er) kan fokusere på at nydes selskabet og samværet over en skøn madoplevelse.
Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det, der spirer i Meyers' univers