Snekugler med ristede mandler og tørrede kirsebær
Dessert
Snacks
Vegansk mad
Vegetarisk mad
Julemad
Dansk mad
Konfekt
Vintermad
De her flormelisdækkede snekugler med mandler og tørret frugt har noget dekadent og næsten middelalderligt over sig. De har ikke den knasende skal fra købeversionen, men er saftige og fulde af smag. Kvaliteten af marcipanen spiller en stor rolle i et så enkelt stykke konfekt.

Snekugler med ristede mandler og tørrede kirsebær
Sådan gør du
Marcipan
Smut mandlerne ved at blanchere dem, køle dem af under koldt vand og smutte dem mellem fingrene. Tør dem af på et klæde. Mal mandlerne fint i foodprocessoren, og kog imens sukker, glukosesirup og vand op til en sirup.
Tilsæt lidt ad sukkerlagen ad gangen, mens foodprocessoren kører, indtil du har en samlet men ikke klistret marcipan. Virker marcipanen for tør/klistret, så kør en smule vand ind i den.
Marcipanen holder sig en uge i køleskabet pakket tæt ind i køkkenfilm.
Snekugler
Rist mandlerne i ovnen ved 180° i ca. 8-10 minutter – indtil de er let gyldne. Lad dem køle af. Hak mandlerne og de tørrede kirsebær fint.
Ælt marcipan og mandel-kirsebærblandingen sammen i en skål med hænderne. Tril marcipanmassen til kugler, og rul dem straks i flormelis.
Opbevar dem i en kagedåse – og giv dem evt. et friskt rul i flormelis ved servering.




