Smoothie med banan, ananas og ingefær
Drikke
Morgenmad
Læskende drik, som især egner sig godt til de varmere måneder. Et godt tip ville være at tilsætte lidt krydderurter til drikken, fordi det kan tilføre en dejlig friskhed. En god urt at bruge kunne være mynte.

Smoothie med banan, ananas og ingefær
Sådan gør du
Skær skræl og stok af ananasen, og skær frugtkødet ud i mindre tern. Bræk bananen i bidder, og kom dem i en blender sammen med ananas, ingefær, saft af appelsinerne, yoghurt, honning og isterninger.
Blend i ca. 1 minut indtil smoothien er glat. Smag evt. til med lidt ekstra honning, ingefær og appelsinsaft. Hæld smoothien direkte over i glas, og drik den iskold - enten til morgenmad, mellemmad eller som en lille dessertagtig sag oven på en tung middag.




