Selleri-polenta med majs og kantareller
Aftensmad
Vegetarisk mad
Catering
Sommerfest
Fødselsdagsmad
Efterårsmad
Forårsmad
Sommermad
Vintermad
Polenta kan tage mange former. Her bliver den til en luftiggrød, hvor knoldselleri og hasselnøddemælk giver en silkeblødstruktur og en god smag af seller. Hvis du ikke lige har kantareller, så top med andre stegte svampe eller grøntsager.Server den som et frokost- eller aftensmåltid i sig selv, evt.med ristet brød til.

Selleri-polenta med majs og kantareller
Sådan gør du
Hak hasselnøddekernerne groft, og rist dem på en tør pande i lidt fint salt, til de tager lidt farve.
Skræl knoldsellerien, og skær den i skiver på 1 cm. Pil løg og hvidløg, og hak det fint. Kom lidt over halvdelen af knoldselleriskiverne i en gryde sammen med løg, hvidløg og vand, og lad det koge under låg ved svag varme i 25-30 minutter, til sellerien er helt mør og tæt på udkogt. Tag gryden af blusset, og lad vand og selleri blive i gryden.
Steg de øvrige knoldselleriskiver hårdt på en pande eller på grillen i ganske lidt olie, til de har en flot stegt overflade, og krydr dem med salt. Skær dem i mindre tern, og sæt dem til side.
Rens svampene, og pluk dem i mindre stykker. Steg dem på samme pande som sellerien, evt. i lidt ekstra olie, til de har taget lidt farve. Sæt dem til side.
Pil bladene af majsen, og skær kornene af kolben. Mos den kogte selleri i kogevandet med et piskeris, og tilsæt derefter majskornene. Tilsæt polenta under kraftig omrøring sammen med hasselnøddemælk og olie, og lad det simre i 5-6 minutter. Smag til med citronskal og citronsaft, salt og peber.
Top polentagrøden med svampe, stegte selleritern, grofthakket estragon og hasselnødder, og server med et godt, evt. grillet brød.




