Rødvinskogt rødkål med rosmarin og æbler
Salat
Tilbehør
Aftensmad
Vegetarisk mad
Catering
Julemad
Mad til mortensaften
Dansk mad
Efterårsmad
Vintermad
Rødkålen her er stadig genkendelig som en julerødkål med syre, let sødme og groftskåret, mør kål. Men den har et lidt mere rundt og markant udtryk med rødvinsdybde, rosmarinaroma og syrlige æbler. Den egner sig godt til flæskesteg i den magre ende eller stegt andebryst. Den er også et godt valg, hvis man vil undgå, at julemaden bliver for sød i det.

Rødvinskogt rødkål med rosmarin og æbler
Sådan gør du
Del kålen i kvarter, og skær den i skiver på 1 cm’s tykkelse. Smelt smør- ret i en stor gryde. Kom kålen i gryden, og rist den i 7-8 minutter, til den falder lidt sammen. Tilsæt rødvin, eddike, rosmarin, knust peber og salt. Kog under låg ved svag varme i 11⁄2-2 timer, indtil kålen er godt mør og glaseret.
Fjern kernehuset fra æblerne, skær æblerne i både, og kog dem med i 5-6 minutter, så de får lidt varme, men stadig holder formen. Hvis du ikke laver den på dagen, så opbevar den i en lukket beholder i køleskabet, hvor den kan holde sig i et par uger.
Lun kålen nænsomt frem mod spisetid.




