RÅMARINERET KULLER MED TO SLAGS BØNNER OG RISTEDE PINJEKERNER
Aftensmad
Bælgfrugter
Sommerfest
Grønne bønner
Hvide bønner
Fiskeretter
Sommermad
Denne tilberedning, der i Italien ville gå under navnet ”pesce crudo” er en enklere tilgang til råmarineret fisk end for eksempel peruviansk ceviche. De færreste vil nok forbinde det her med hverdagsmad – men det smager fantastisk og tager ikke særlig lang tid at lave, så hvorfor ikke. Husk, at fisk til ceviche helst skal have været frosset i mindst et døgn forud.

RÅMARINERET KULLER MED TO SLAGS BØNNER OG RISTEDE PINJEKERNER
Sådan gør du
Nip de grønne bønner, og kog dem i 3-4 minutter i gavmildt saltet vand. Hæld vandet fra, og hæld koldt vand på, så de køles hurtigt af. Dryp dem godt af i et dørslag eller et viskestykke.
Skær fisken i tynde skiver, og anret den i ét lag på et flat fad. Rør saften af 1½ citron med revet skal af 1 citron sammen, og hæld det jævnt ud over fisken. Krydr med salt og peber, og dryp ca. ½ dl olivenolie ud over fisken. Lad fisken marinere, mens du gør resten klar – hvor længe er smag og behag (se tip nederst).
Rør hakket rødløg og revet hvidløg sammen med saft af ½ citron og 3-4 spsk. olivenolie. Vend hvide og grønne bønner og halve tomater i marinaden, og smag til med salt og peber. Rist pinjekernerne på en tør pande ved mellemvarme, til de får farve, men uden de bliver sorte – ca. 3-4 minutter.
Fordel nogle af de marinerede grøntsager oven på fisken, og servér resten som en salat ved siden af. Drys med basilikumblade og pinjekerner




