Okonomiyaki - grøntsagspandekage
Aftensmad
Asiatisk mad
Opskriften er fra kogebogen Kondos japanske køkken af Kondo Sasaki, som er uddannet kok fra Munkebo Kro og underviser i det japanske køkken i Meyers Madhus.

Okonomiyaki - grøntsagspandekage
Sådan gør du
Bland mælk, æg, mel og dashi-pulver til en tynd dej fri for klumper.
Snit spidskål, gulerod og løg i tynde strimler, og bland grøntsagerne i dejen.
Varm en stegepande op, og læg 2-3 skiver bacon på med pænt mellemrum. Tilsæt olie.
Når baconen begynder at stege, fordeles halvdelen af dejen oven på baconen. Steg okonomiyakien ved middelvarme, så den langsomt danner stegeskorpe, og baconen bliver sprød.
Vend okonomiyakien ud på en tallerken, og skub den tilbage på panden, så den steges på begge sider. Gentag processen med resten af bacon og dej.
Server okonomiyaki med en generøs mængde japansk mayonnaise, okonomiyaki-sovs, fintsnittet forårsløg, katsuobushi og aonori



