Knækbrød med hørfrø og græskarkerner
Snacks
Laktosefri mad
Vegetarisk mad
Vegansk mad
Catering
Bagning
Brød
Hjemmebagte knækbrød er nemme at bage, og er et hit som snack eller tilbehør. De her er helt enkle med gode kerner og frø i, men du kan variere fyldet på mange forskellige måder (se tip). Knækbrødet er skønt at spise som eftermiddagssnack med smør eller ost på, som tilbehør til suppe eller som knas til rosenkålpuréen.

Knækbrød med hørfrø og græskarkerner
Sådan gør du
Rør havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, hvedemel, rugmel, bagepulver og salt sammen. Tilsæt vand og olie, og rør det til en jævn dej, der deles i 2 lige store portioner. Rul de 2 portioner dej ud imellem 2 stykker bagepapir, til de har en ens tykkelse på ca. 2–3 mm over det hele, og læg dem på en bageplade. Skær dejen i firkanter med en kniv, bagespatel eller pizzakniv, og bag knækbrødene ved 180º i 15–20 minutter, til de er sprøde og letgyldne. Tag knækbrødene ud af ovnen, og lad dem afkøle på en bagerist. Opbevar knækbrødene i en lufttæt dåse eller bøtte med låg på. Her kan de holde sig i 2–3 uger – hvis I kan lade dem være så længe.




