Kinesiske forårsruller med inspiration fra Argentina og Tyskland
Aftensmad
Frokost
Catering
Claus Meyers forårsruller

Kinesiske forårsruller med inspiration fra Argentina og Tyskland
Sådan gør du
Forårsruller
Blancher kålbladene 3-4 minutter i letsaltet vand. Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af. Sauter løg, hvidløg og de finthakkede svampe i olie ved mellem varme på en pande. Løgene skal blot lige blive klare og bløde. Kom hvidkål og gulerod ved og sauter til de falder sammen. Kom det hakkede svinekød på panden sammen med resten af ingredienserne til fyldet. Skrue op for varmen og varm fyldet igennem. Smag til med evt mere salt, peber, fishsauce, ingefær eller chili. Kom fyld på midten af et stort kålblad, fold det sammen så alt fyldet er dækket. Gentag processen med resten af fyldet og de resterende kålblade, til det hele er brugt. Stil på køl 1-2 timer, evt til næste dag. Vend rullerne i mel, og dyp dem dernæst i dejen. Varm en gryde op med olie – tjek temperaturen ved at stikke et trægrillspyd i den varme olie. Det skal gerne bruse lidt op omkring træet, så er olien perfekt varm. Steg 2-3 forårsruller ad gangen. Lad dem dryppe af på køkkenrulle. Server dem varme med soya tilsat fintreven ingefær og en anelse eddike og honning.
Dej til forårsruller
Pisk æg og øl sammen. I en anden skål blandes mel, salt og paprika. Tilsæt melet til ølblandingen og brug forsigtigt en gaffel til at piske dejen indtil du har en løs og luftig dej med masser af klumper. Det er vigtigt, at du pisker og ikke rører. Når dejen er blandet sammen, er den klar til at du kan fylde indholdet i og give forårsrullerne en tur i olien.




