Hoppin' John med sorte bønner, vilde ris og black bean barbecuesauce
Aftensmad
Bælgfrugter
Vegetarisk mad
Sydamerikansk mad
Sorte bønner
Vintermad
En variation over kombinationen ris og bønner, der ses i mange hjørner af verden. Her fra de amerikanske sydstater og med et specielt navn med en obskur oprindelse. Uanset navnet er det enkelt og velsmagende mad, med en let røget smag og masser af plads til at variere de grøntsager, du bruger. Den hjemmelavede barbecuesauce og majsbrødet er ikke et must, men de er bestemt umagen værd, hvis du har tiden.

Hoppin' John med sorte bønner, vilde ris og black bean barbecuesauce
Sådan gør du
Udblød bønnerne i rigeligt koldt vand i mindst 5 timer. Hæld vandet fra.
Hak løget, og skær blegselleri og peberfrugter i små tern. Hak hvidløget fint. Varm olien op i en tykbundet gryde, og steg grøntsagsternene ved mellem varme i 15 minutter, til de bruner men ikke branker. Tilsæt røget paprika, cayennepeber, laurbærblade, timiankviste og de udblødte bønner. Hæld bouillonen ved, og lad det simre i ca. 1 time uden låg, til bønnerne er møre. Hvis der ikke er nok væde om bønnerne, så spæd til med mere bouillon undervejs. Mens bønnerne simrer, så kog risene i en anden gryde i ca. 30 minutter, eller efter anvisning på pakken. Dræn risene, og kom dem i gryden med bønnerne. Tilsæt bladbederne i grove stykker, og lad dem simre med i 5 minutter. Smag til med salt og evt. eddike.
Servér din Hoppin’ John med majsbrød eller fladbrød og barbecuesauce.




