Hjemmelavet koldskål med citron og ymer
Dessert
Glutenfri mad
Vegetarisk mad
Catering
Sankthansmad
Dansk mad
Børnevenlig mad
Sommermad
Koldskål er et tegn på sommer! En hjemmelavet koldskål smager fortrinligt, og når den toppes med sommerlige bær og kornknas på en solskinsdag, fås det ikke bedre.

Hjemmelavet koldskål med citron og ymer
Sådan gør du
Koldskål
Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med ryggen af en kniv. Mas kornene sammen med en spiseskefuld sukker, så de skilles ad og ikke ligger i koldskålen som store klumper. Gem gerne den tomme vaniljestang med lidt rørsukker, så har du vaniljesukker til en anden god gang. Rør vaniljesukker sammen kærnemælk, ymer, 1 tsk. citronskal, saften af den halve citron og en smule salt. Smag koldskålen til og lad den trække i køleskabet i 1 time eller hvor længe, du kan vente.
Kornknas
Bland alle ingredienser grundigt sammen og læg dem på en bageplade på bagepapir, i et tyndt lag. Bag massen ved 160° i 40-60 minutter. Rør rundt og løft massen fri af bagepapiret undervejs. Det er vigtigt alt er lysebrunt og sprødt. Afkøl massen og opbevar den i en lufttæt beholder.
Servering
Server koldskålen iskold med for eksempel friske jordbær, syltede rabarber, kammerjunker eller kornknas.




