Glaskålstacos med pintobønner og guacamole
Aftensmad
Frokost
Laktosefri mad
Vegansk mad
Vegetarisk mad
Bælgfrugter
Mexicansk mad
Pintobønner
Efterårsmad
Forårsmad
Sommermad
Her kombineres mexicansk street food med nordiske råvarer til nemme, sprøde og friske glaskålstacos med bønner.

Glaskålstacos med pintobønner og guacamole
Sådan gør du
Pintobønner
Kog bønnerne i rigeligt, letsaltet vand ved svag varme i 60 minutter, til de er møre. Hæld vandet fra, og køl bønnerne ned til stuetemperatur. Skær tomaterne i tern, pil rødløget, og hak det fint. Kom tomaterne og løg i en skål sammen med bønnerne, og vend det sammen med finthakket chili, olivenolie, limesaft og rørsukker. Smag til med salt og peber.
Tacoskaller
Fjern stilkene fra glaskål, og skyl den. Skær glaskålen i skiver på 1 1/2 mm på et mandolinjern - tykkelsen er vigtig. Det er fristende at skære dem endnu tyndere på mandolinen, men det bliver noget snask. Læg dem i koldt vand, så de bliver sprøde.
Guacamole
Halver avokadoen, og fjern sten og skaller. Mos avokadokødet med en gaffel, og rør det sammen med finthakket hvidløg og limesaft, og smag til med salt og peber.
Ved servering
Fyld guacamole i de foldede glaskålsskiver, og læg en stor skefuld bønner ovenpå. Drys med grofthakket persille er koriander, og server.




