Brun sauce med ribsgele, rødvin og fløde
Tilbehør
Dip, sauce og smørelse
Julemad
Mad til mortensaften
Dansk mad
Her er julesaucen fra mormorkøkkenet. Der bliver ikke sparet på smagsgiverne, hverken de syrlige, de søde eller de fede. Der er samtidig rige muligheder for variation. Du kan lade friske timiankviste koge med i starten eller smage til med portvin. Eller du kan undlade fløden, hvis du vil have et lidt mere rent udtryk.

Brun sauce med ribsgele, rødvin og fløde
Sådan gør du
Kom bouillon og stegesky, der skal være skummet af for fedt, i en gryde sammen med rødvinen, og kog ind, så der er ca. 6 dl.
Kom fedtet i en separat gryde, varm det lidt igennem, rør melet i, og rist i et par minutter. Tilsæt nu skyen lidt efter lidt, mens du pisker. Kog i 5-6 minutter, og rør så ribsgelé og fløde i. Kog saucen op, og lad den simrekoge i 10-12 minutter. Smag til med salt og peber, og justér evt. med æblecidereddike. Tilsæt evt. et par dråber madkulør, hvis du er til meget brun sovs, men vær opmærksom på, at kuløren stjæler lidt af smagen fra saucen.




